Social- og Sundhedspolitik


Social og Sundhedspolitik:
For overhovedet at kunne tale om socialpolitik er det nødvendigt, at man for klargjort hvad der ligger bag ordet socialpolitik. Det burde ligge lige for,
men der kan opstå divergenser, når man skal definere ” social ”. For mig dækker ordet over at men udviser en menneskelig forståelse.
Medmenneskeligheden og forståelse skal rettes mod de svage grupper i samfundet, det kan være sig de ældre, børnefamilierne, flygtninge/indvandre,
enlige forsørgere, folk på overførselsindkomst, de sindslidende/hjemløse m.v. Det bør være Socialdemokratiets politik, ”at råbe endnu højere end før”
og forholde sig positivt til disse befolkningsgrupper, således at forstå at vi skal gå ind og skabe bedre forhold for disse udsatte grupper når eller hvis
problemerne opstår.

To vigtige indsatsområder:
Der er bl.a. to indsatsområder indenfor socialpolitikken, som bør prioritere for at sikre, at vi i det danske samfund bevarer sammenhængskraften.
Det første må være at forhindre, at samfundet opsplittes i forskellige grupper, der oplever, at de ikke har noget til fælles. Parallelsamfund skal undgås
for alt i verden. Der skal stræbes efter at alle mennesker får lige muligheder for at opnå deres mål i livet. Det andet er at vi må sørge for at borgerne i
fremtiden også har tillid til at den offentlige sektor fungerer godt og at den imødekommer borgernes berettigede behov. At den offentlige service er
tilliden værd.

Forebyggelse udenfor sundhedsvæsenet:
Det kan ske på to måder. Ved oplysning, og ved ændring af systemer. Oplysning kan ske enten i kampagneform eller ved undervisning.

Sundhedsvæsenets mulighed for at forebygge alkoholmisbrug er groft sagt begrænset til gode råd, løftede pegefingre og antabus. Det øvrige samfunds
indsats baseres på skattepolitik og oplysning. Siden tidoblingen af snapseprisen i 1917 har alkoholbeskatning haft det dobbelte formål at begrænse alkoholforbruget og skaffe penge til statskassen. ISÆR EU-INTEGRATIONEN HAR VANSKELIGGJORT OPRETHOLDELSE AF BESKATNING SOM MIDDEL TIL AT BEGRÆNSE ALKOHOLFORBRUGET. Forebyggelse i form af opdragelse og bevidstgørelse af befolkningen overfor de skadelige
sider af alkohol vil derfor få forholdsvis større betydning end før. ( Mulighederne for målrettet information/opdragelse af befolkningen må nøje overvejes
af politikere såvel som eksperter inden man iværksætter kostbare kampagner ). En meget stor del af befolkningen, ikke mindst de unge, ryger.
Tobaksrygning tidobler risikoen for lungekræft og bronchitis, og femdobler risikoen for blodprop i hjerne og hjerte. Folkeskolen kunne have større
betydning for at fastslå ikke - rygning som en positiv social norm blandt unge.

Motion som forebyggelse:
Forslag om motion på recept.

De praktiserende læger bør i tilfælde hvor der er tale om inaktive patienter med visse sygdomme som diabetes 2, folk med forhøjet blodtryk samt iskæmisk hjertesygdom og ikke mindst fede voksne/børn kunne udskrive motion på recept ved at henvise patienten til et motionscenter. Henvisningen skal indeholde
et tilbud om et struktureret fire til seks måneder træningsforløb med hold-træning to-tre gange om ugen. På motionscentret bør der være en fysioterapeut
og en idræts- og træningsinstruktør, der kan give støtte og vejledning. Endvidere bør der være mulighed for at få en livsstilssamtale ( læge/diætist ) med
henblik på at fastlægge hvilken vaner, der bør lægges om for at få et sundere liv.

Forebyggelse er især vigtig med henblik på at forhindre eller mindske sygdomme, der er forårsaget af uhensigtsmæssig adfærd eller livsstil hvad der er et
voksende problem både hvad angår misbrug, forkerte kostvaner eller mangel på motion. Forebyggelse er imidlertid en frivillig sag. Kun overtalelse og bevidstgørelse af de uheldige eller farlige konsekvenser af dårlig livsstil kan bruges. Direkte anvendt tvang kan aldrig komme på tale.

Medicinpriser:
Forslag om ophævelse af apotekernes monopol.

Medicinpriserne er alt for høje i Danmark, fordi der i det danske distributionssystem ikke er tilstrækkelig incitament til at holde priserne nede. Det danske samfunds samlede forbrug af de enkelte præparater bør udbydes i EU licitation. Det præparat, der vinder licitationen, vil kunne få tilskud. Eventuelt bør
også selve medicinindkøbet centraliseres. Herved vil samfundets udgifter til medicin kunne halveres. Apotekernes nuværende monopol bør ophæves,
således at apoteksvirksomheden gøres til fri næring.


Tilbage til forsiden