Integrationspolitik:
En klar og effektiv integrationspolitik er hvad jeg ønsker. Dårlig integration skaber problemer for hele lokal/samfundet, og på sigt koster det mange penge,
hvis vi ikke får integrationen til at virke ordentligt. Jeg vil arbejde for, at nydanskere bliver aktive medborgere, der tager del i lokal/det danske samfund.

Jeg tror på at integrationen i landet kan gøres meget bedre ( ikke mindst på grund af den siddende regering og Dansk Folkeparti ). Jeg tror på at der
skal stilles krav til indvandrerne, men jeg tror også på, at vi danskere gerne vil give en hjælpende hånd så indvandrerne har reel mulighed for at blive en
aktiv del af det lokalsamfund man er en del af.

Vi kender alle til at integrationen ikke fungerer for en mindre gruppe af 2. generationsindvandrere og andre grupper, der synes ikke at kunne tilpasse sig forholdene i Danmark. I stedet for kun at fokusere på den etniske herkomst, bør vi kigge lidt på hvad der gør at disse grupper er blevet socialt udstødt.
Problemet som f.eks. diskrimination, arbejdsløshed, intet socialt dansk netværk og mange andre faktuelle forhold. Når vi først når til denne erkendelse,
er vejen banet for at kunne gøre noget fremadrettet, der vil være med til at løse de problemer der er på dette område.

Indslusning i lokalmiljøet:
Jeg kunne godt tænke mig en mentorordning, der indebærer at alle kan få tilknyttet en person der kan hjælpe dem i gang i lokalsamfundet. Denne person
skal ikke være en myndighedsperson, men helt almindelige personer der med kendskab til samfundet på snusfornuftig måde kan bidrage med råd og dåd,
og være den person der knytter forbindelse imellem de nye danskere og vores til tider tunge offentlige system.

Mentoren kan f.eks. være personer ansat i Dansk Flygtningehjælp, eller personer der udvælges på samme måde som eksempel domsmænd. Mentorjobbet
skal være borgerligt ombud, hvorved opgaven sidestilles med andre samfundsvæsentlige opgaver, både hvad angår ret til frihed og honorering angår.


Handlingsplanen skal indeholde følgende punkter:

· Anvisning af varig bolig
· Undervisning i Dansk
· Undervisning i samfundsforhold
· Børnepasning
· Planlægning af jobmuligheder / uddannelse i samarbejde med kommunal jobkonsulent / jobcentre
· Planlægning og igangsætning af socialt engagement i foreninger og fritidsaktiviteter
· Planlægning og igangsætning af besøg hos danske familier
· Planlægning og igangsætning af virksomhedsbesøg
· Drøftelser med kommunal sagsbehandler
· Møde med øvrige offentlige ”sagsbehandlere”

Arbejdsmarkedet:
Første forudsætning for menneskeværdig integration er en god modtagelse skarpt efterfulgt af ordentlige boligforhold, men derefter er det vigtigt at sikre beskæftigelse for folk i den arbejdsdygtige alder. Etniske minoriteter og her mener jeg begge køn, har som alle andre krav på et arbejde. For det danske
samfund er integrationen på arbejdsmarkedet vigtigt og ikke mindst nødvendig af tre grunde. For det første er noget af det allervigtigste at have job og arbejdskammerater for at kunne blive integreret i det danske samfund og for en ligeværdig tilværelse i Danmark. For det andet er det altafgørende at kunne tilbyde flygtninge og indvandrere et job, hvis vi skal undgå en række af de sociale problemer, der uundgåeligt følger af at være holdt udenfor uden udsigt
til andet at leve for end beskedne overførselsindkomster. For det tredje har det danske samfund brug for alle på arbejdsmarkedet de kommende år.

Etniske minoriteter har ikke ligestilling, når det gælder selve adgangen til arbejdsmarkedet. Flygtninge, indvandrere og efterkommere har ganske enkelt ikke
de samme relevante sociale netværk, når det gælder oplysninger om job, anbefalinger til jobs, indsigt i virksomhedens reelle arbejdskraftbehov. Her skal mentoren ( se ovenfor ) i samarbejde med den kommunale jobkonsulent/jobcenter gøre en stor indsats.

Førskolealderen:
Integrationen skal foregå i alle aldersgrupper, hvorfor også førskolealderen, med obligatorisk børnehave er særdeles vigtig. På grund af de væsentlige
forskellige adfærdsmønstre i etnisk danske familier og nydanske familier kan det i sig selv være et problem hvis vi ikke har startet integrationsaktiviteter
op på andre områder.

Grundintegrationsbestræbelser, bolig og igangsættelse af sproguddannelser og ungdomsuddannelser skal være på plads inden vi i de nydanske familier kan komme igennem med integrationsbestræbelser for børn og unge. Det hænger sammen med den frygt som mange nydanske familier har med sig i bagagen
når det drejer sig om det offentliges indgreb i familiens ret til selvbestemmelse.

Sundhedsplejerskerne, der er kendte personer i stort set alle danske hjem, hvor der er små børn, er helt fremmed for de fleste nydanske. Derfor er det vigtigt
at mentorerne introducerer sundhedsplejerskerne som en person der skal hjælpe den enkelte familie. Sundhedsplejerskerne skal specialtrænes til at være opmærksomme på at de kan udnytte de muligheder, der ligger for at være opmærksom på, om der er børn, der er sproglige svage. Det vil give særlige
muligheder i forhold til at styrke småbørnsfamilierne. Sundhedsplejerskerne passer på at de ikke optræder som kontrollanter overfor familierne, men
sammen med mentorerne sikre en forståelse for evt. tiltag der er nødvendige for at sikre småbørnenes integration i samfundet.

I dagsinstitutionerne skal børnene sprogstimuleres. Det sker først og fremmest ved at der sikres en fornuftig fordeling af børn hvor der maks.
Må være 25 % af nydanske børn i den enkelte institution.